Spring til indhold

Konkret Kultur

Om Konkret Kultur

Konkret Kultur er ejet af Lill Hennschen, der har flere års erfaring med at igangsætte og udvikle bæredygtige partnerskaber med fokus på samskabelse af kunst og kultur. Læs mere om projekterne her.

Projektledelse

Jeg er uddannet projektleder med certificering fra Ledernes KomptenceCenter i 2021. Her var der fokus på agil projektledelse, strategisk kommunikation og håndtering af de gode succeskriterier.

Agil projektledelse er en tilgang til at få projektet kørt i mål, hvor man tænker løsningsorienteret og løbende kan foretage justeringer af projektet. Der er fokus på at komme hurtigt i gang med projektet, mens vi opretholder løbende kontakt med korte opfølgningsmøder, hvor der kan træffes beslutninger. Det vil sige, at projektet og dets succeskriterier kan justeres løbende alt efter behov.

Jeg har et omfattende netværk med kontakter indenfor den offentlige og private sektor. Herunder biblioteker, Maker Spaces, performance-kunstnere, fotografer, filmformidler- og skabere, kulturinstitutioner, skoler og design virksomheder med fokus på bæredygtighed. Derudover er jeg proaktiv og gode til at skabe nye kontakter, løse samarbejder og faste partnerskaber.

Ved at have fokus på partnerskaber, kreativitet og strategisk kommunikation ser jeg altid muligheder frem for udfordringer. Med mig som projektleder skaber man samtidig kontakt og netværk til andre aktører i den kulturskabende branche og sikrer lokal sammenhængskraft.

Fundraising til kulturprojekter

Jeg har erfaring og succes med fundraising til forskellige kulturprojekter med fokus på fællesskab og bæredygtighed.

Her hjælper jeg med at facilitere idé-udviklingsprocesser og samle alle interesser i en overbevisende projektbeskrivelse. Jeg har haft succes med at ansøge midler til kulturprojekter inden for biodiversitet, kunst og samskabelse.

Når du hyrer mig som fundraiser, hjælper jeg dig godt fra start til slut. Vi starter med at holde et uforpligtende møde, hvor du har mulighed for at fortælle mig om din vision og drømme for projektet. Bagefter går jeg i tænkeboks og sammensætter et projektforslag med mulige partnerskaber for dig, herunder også idéer til fundraising.

Strategisk kommunikationsarbejde

Min styrke ligger i at fange komplekse emner i korte og konkrete tekster, som gør det nemt for målgruppen at forstå indholdet.

Jeg har en bachelorgrad i Kommunikation fra Roskilde Universitet (2015) og en kandidatgrad i Media & Communication fra Malmø University (2020). Her havde jeg blandt andet fokus på, at mennesker i stigende grad er aktive i at medskabe, producere og designe medier – som kaldes Collaborative Media.

Siden 2015 har jeg arbejdet inden for creative industries og har blandt andet udviklet digitale kommunikationsprodukter for Norman Copenhagen og Momio. Helt konkret har jeg eksempelvis lavet hjemmeside-optimering, oversættelser og copywriting til både nyhedsbreve og SoMe.

Derudover underviser jeg i kommunikation og hjælper med at lave content planner til årshjul. Jeg har for eksempel hjulpet foreningen Forældrenes Børneklub og MakerSpace NVs ungemedarbejdere med at opbygge deres SoMe strategi og undervist i copywriting og planlægning.

Konkret Kultur akvarel