Kommunikationsstrategi
Kommunikations-strategi
Jeg hjælper dig med at skrive en kommunikationsplan, hvor vi finder ud af, hvordan vi bedst kan nå ud til din målgruppe. Min styrke ligger i at fange komplekse emner i korte og konkrete tekster, som gør det nemt for målgruppen at forstå og relatere sig til indholdet.
Baggrund
Jeg har en bachelorgrad i Kommunikation fra Roskilde Universitet (2015) og en kandidatgrad i Media & Communication fra Malmø University (2020). Her havde jeg blandt andet fokus på, at mennesker i stigende grad er aktive i at medskabe, producere og designe medier – som kaldes Collaborative Media.
Siden 2015 har jeg arbejdet inden for creative industries og har blandt andet udviklet digitale kommunikationsprodukter for Norman Copenhagen og Momio. Helt konkret har jeg eksempelvis lavet hjemmeside-optimering, oversættelser og copywriting til både nyhedsbreve og SoMe.
Derudover underviser jeg i kommunikation og hjælper med at lave content planner til årshjul. Jeg har for eksempel hjulpet foreningen Forældrenes Børneklub og MakerSpace NVs ungemedarbejdere med at opbygge deres SoMe strategi og undervist i copywriting og planlægning.
Kontakt mig for en uforpligtende samtale.